Stormflod, skybrud og grundvand - hvad betyder klimarisiko for dit boligkøb?

Klimaforandringerne ændrer risikobilledet for danske boliger - og mange af de huse der sælges i dag vil stå i 50-100 år til. Det gør klimarisiko til et reelt spørgsmål at forholde sig til inden et boligkøb. Her forklarer vi hvad de tre vigtigste klimarisici betyder i praksis, og hvad du konkret skal kigge efter.

Stormflod - hvem er udsat?

Stormflod opstår når kraftig vind presser store vandmasser ind mod kysten. Det er primært et problem for boliger nær kysten - typisk inden for 100-500 meter - og for boliger der ligger lavt i terrænet. Terrænkoten (højde over havet) er den vigtigste enkeltparameter: en bolig på 5 meters terrænkote er langt bedre beskyttet end en på 1-2 meter.

Kystdirektoratet kortlægger officielt hvilke områder der er udpeget som risikoområder under oversvømmelsesdirektivet. Plantrin 1 er den brede udpegning, plantrin 2 er den mere præcise og alvorlige. Er en ejendom udpeget under plantrin 2, er det et konkret signal om at stormflodsrisikoen er reel og bør tages alvorligt.

DMI's klimaatlas viser fremskrivninger for stormflod frem til 2100. En 100-års stormflod i dag forventes ifølge DMI at blive en hændelse der sker hvert 10-20 år ved slutningen af dette århundrede. Det er en strukturel ændring der er vigtig at forstå for en bolig der skal stå i 50 år.

Skybrud - hvem er udsat?

Skybrud defineres som mere end 15 mm regn på 30 minutter. Risikoen handler ikke om afstand til kysten, men om tre lokale faktorer: om ejendommen ligger i en naturlig lavning (bluespot), hvor godt regnvand kan sive ned i jordbunden (hydraulisk ledningsevne), og hvor stor en andel af kvarteret der er dækket af fast belægning (befæstelsesgrad).

En bolig der ligger i en lavning er mere udsat end en på et bakkedrag - uanset om den er i Aarhus eller Klampenborg. Sand og grusjord siver langt hurtigere end ler, og et kvarter med meget asfalt og fliser kan ikke håndtere den samme regnmængde som et med store haver og grønne arealer.

Kælder er en særlig sårbarhed ved skybrud. Selv en bolig der ikke selv er i en lavning kan få kælderoversvømmelse hvis kloakken overbelastes og vand trænger tilbage gennem gulvafløb. Spørg altid sælger direkte om der har været vand i kælderen.

Terrænnært grundvand - hvem er udsat?

Terrænnært grundvand er grundvand der ligger tæt på jordoverfladen, typisk inden for 1-3 meter. Højtstående grundvand kan påvirke fundamenter, kældre og krybekældre - og med øget nedbør forventes grundvandsspejlet at stige i mange dele af Danmark over de næste 50 år.

Kystnære boliger er særligt udsatte fordi havets nærhed påvirker grundvandsspejlet. En bolig ved Øresund eller Limfjorden kan have grundvand på kun 0,5-1 meters dybde, hvilket er en faktor der bør vurderes konkret særligt hvis der er kælder. GEUS' Jupiter-database indeholder målinger fra grundvandsboringer i hele landet og er en vigtig kilde til at vurdere dette.

Hvad siger en TrygJord-vurdering?

En TrygJord miljø- og klimarisikovurdering gennemgår alle tre klimaparametre systematisk for den specifikke ejendom. Vi bruger data fra Kystdirektoratets stormflodskort, DMI's klimaatlas, Klimatilpasning.dk's bluespot-kortlægning og GEUS' Jupiter-database - og vi vurderer den konkrete risiko baseret på terrænkote, jordart, befæstelsesgrad og kælderforhold.

Resultatet er en klar vurdering: Lav, Middel eller Høj risiko - for hvert af de tre klimaforhold - med konkrete anbefalinger til hvad du bør afklare inden du underskriver.